2026-08-25 08:30Pressemeddelelse

Salget af brugte entreprenørmaskiner steg 98 procent hos Klaravik i juli

Salget af entreprenørmaskiner hos Klaravik Danmark steg 98 procent i juli sammenlignet med samme måned sidste år.Salget af entreprenørmaskiner hos Klaravik Danmark steg 98 procent i juli sammenlignet med samme måned sidste år.

Salget af entreprenørmaskiner hos Klaravik Danmark steg 98 procent i juli sammenlignet med samme måned sidste år. Samlet voksede auktionsomsætningen 35 procent, og Klaravik Danmark er på vej mod et rekordår.

Feriemåneden plejer at være årets stilleste i maskinbranchen. I år skiftede syv maskiner ejer til over 400.000 kroner stykket, og en Develon-hjulgraver blev solgt for præcis 1 million kroner.

Det bemærkelsesværdige er ikke kun væksten, men hvornår den skete. Juli er traditionelt den måned, hvor handlen med tungt materiel går i stå, fordi både sælgere og købere holder ferie. Dyre maskiner kræver normalt en køber, der er på arbejde.

Forklaringen er ifølge Klaravik, at tid er blevet en afgørende faktor, når entreprenører skal have kapacitet. "Når du mangler en maskine, mangler du den nu. En brugt maskine kan stå på pladsen inden for en uge, hvor en ny kan have måneders leveringstid. Det betyder mere for kunderne end om det er højsæson eller ferie," fortæller Alex Povlsen, salgschef hos Klaravik Danmark.

Syv maskiner over 400.000 kroner 

Det er ikke kun antallet af handler, der er vokset. Alene i entreprenørkategorien skiftede syv maskiner ejer til en slutpris på over 400.000 kroner hver. Højest gik en Develon-hjulgraver fra 2023, der blev solgt for præcis 1 million kroner.

"Det er også et tryghedsbevis for vores sælgende kunder. klaravik.dk leverer gode slutpriser hele året rundt, ikke kun i højsæsonen," fortæller Alex Povlsen.

Han peger på, at bredden i sortimentet er en del af forklaringen. "Vi skal kunne sælge både den fem år gamle maskine og den, der har tjent i tyve. Vores opgave er at være den salgspartner, kunderne kan regne med, uanset hvad de sender ind," afslutter Alex Povlsen.

 



Om Klaravik

Klaravik er markedspladsen for maskiner, værktøj og køretøjer. Vi giver virksomheder og private mulighed for at købe brugte maskiner, værktøj og køretøjer nemt, sikkert og til den rigtige pris. Vores mål er at levere vindere på alle niveauer. For vores sælgende kunder arbejder vi tæt sammen med lokal forankring for en ansvarlig forretning. For vores købere er vi markedspladsen, der aldrig stopper, altid med nye relevante auktioner. Og for samfundet er vores bæredygtige genbrug med til at gøre miljøet lidt gladere. Win-win-win, ganske enkelt. Klaravik Sverige, Finland & Danmark har næste 300 ansatte, mere end 43 milioner website besøg og tusindvis af nye genstande sættes på auktion hver uge. I 2024 var Klaravik Groups omsætning 4,9 milliarder SEK.


Kontaktpersoner

Pernille Aabo
Marketing koordinator, Klaravik Danmark
Pernille Aabo