2026-03-13 07:54Pressemeddelelse

Danskerne handler tungere maskiner online

Handlen med store maskiner på Klaravik fortsætter med at stige – hvilket starten på 2026 understreger.Handlen med store maskiner på Klaravik fortsætter med at stige – hvilket starten på 2026 understreger.

Antallet af handler over 200.000 kroner på Klaravik steg med 57 procent i årets første to måneder. Tallene peger på et skift i, hvordan erhvervslivet omsætter kapitaltungt materiel. 

Stigningen på 57 procent kommer, efter at platformen i februar slog sin hidtil højeste gennemsnitspris i entreprenørsegmentet, med over 26.000 kroner pr. objekt.

Tabel: Store maskinhandler over 200.000 kr. på Klaravik.

"Vi oplever en markant stigning i de større handler. Det viser, at både købere og sælgere i stigende grad har tillid til at gennemføre transaktioner i den tunge ende digitalt,"  siger Carsten Rysgaard, direktør i Klaravik Danmark.

Entreprenørmaskiner driver værdiløftet

Entreprenørsegmentet er Klaraviks største kategori, og det er her, værdistigningen er tydeligst. Alene i februar blev 16 entreprenørmaskiner solgt for over 200.000 kroner – herunder teleskoplæssere, hjulgravemaskiner og sorteringsanlæg. Den højeste slutpris blev opnået for en Volvo EC220EL til 750.000 kroner.

En af de større maskiner, der er blevet solgt på Klaravik i begyndelsen af 2026: en Volvo EC220EL, som skiftede ejer for 750.000 kroner.En af de større maskiner, der er blevet solgt på Klaravik i begyndelsen af 2026: en Volvo EC220EL, som skiftede ejer for 750.000 kroner.

Det er et segment, der traditionelt har været præget af fysisk fremmøde og direkte forhandling.
"Onlineauktioner er i stigende grad en integreret del af virksomhedernes kapitalstyring – også når det gælder større maskiner," siger Carsten Rysgaard.

Brugt materiel som kapitalinstrument

Udviklingen sker i en periode, hvor mange SMV'er prioriterer likviditet og stram kapitalanvendelse. Salg af brugt materiel kan frigøre betydelige midler og reducere bindingen i maskinparken, og her giver onlineauktioner adgang til et bredere felt af potentielle købere, hvilket kan styrke prisdannelsen.

For at imødekomme den stigende efterspørgsel har Klaravik forud for forårssæsonen ansat ni nye auktionsmæglere med geografisk forankring i forskellige dele af landet.
"Foråret er traditionelt den mest aktive periode. Med en større lokal tilstedeværelse og rekordmange handler i den tunge ende er forudsætningerne bedre end nogensinde," afslutter Carsten Rysgaard.


Om Klaravik

Klaravik er markedspladsen for maskiner, værktøj og køretøjer. Vi giver virksomheder og private mulighed for at købe brugte maskiner, værktøj og køretøjer nemt, sikkert og til den rigtige pris. Vores mål er at levere vindere på alle niveauer. For vores sælgende kunder arbejder vi tæt sammen med lokal forankring for en ansvarlig forretning. For vores købere er vi markedspladsen, der aldrig stopper, altid med nye relevante auktioner. Og for samfundet er vores bæredygtige genbrug med til at gøre miljøet lidt gladere. Win-win-win, ganske enkelt. Klaravik Sverige, Finland & Danmark har næste 300 ansatte, mere end 43 milioner website besøg og tusindvis af nye genstande sættes på auktion hver uge. I 2024 var Klaravik Groups omsætning 4,9 milliarder SEK.


Kontaktpersoner

Pernille Aabo
Marketing Coordinator
Pernille Aabo