2026-09-30 08:13Pressemeddelelse

Over 100 lifte fra GSV på auktion som led i løbende fornyelse af maskinparken

Én virksomheds flådefornyelse bliver til andres nye materielÉn virksomheds flådefornyelse bliver til andres nye materiel

Mere end 100 lifte fra GSV er lige nu på auktion som led i den løbende fornyelse af virksomhedens maskinpark. Udbuddet spænder fra mindre søjle- og sakselifte til større bom- og bæltelifte og viser, hvordan professionelt materiel kan fortsætte hos nye virksomheder.

Maskinparken fornyes – materiellet lever videre

Når større virksomheder fornyer deres maskinpark, opstår der samtidig et spørgsmål: Hvad skal der ske med det materiel, som bliver erstattet?

Hos GSV betyder den løbende fornyelse af dele af maskinparken, at mere end 100 lifte nu er kommet på auktion samtidig. Der er blandt andet tale om sakselifte, søjlelifte, bomlifte og bæltelifte fra producenter som JLG, Magni, Haulotte, Snorkel, Genie og Manitou. Spændet er stort. Blandt liftene findes både kompakte modeller til arbejde i lavere højder og større maskiner konstrueret til opgaver væsentligt højere over jorden. Dermed passer de til mange forskellige formål og brancher.

Auktionerne er et rigtig godt eksempel på, at professionelt materiel kan skifte hænder frem for at ende som ubrugt kapacitet.

“Når en virksomhed fornyer sin maskinpark, er det ikke det samme som, at det eksisterende materiel er færdigt. En lift, der ikke længere passer ind i én flåde, kan stadig løse opgaver i mange andre virksomheder”, siger Alex Povlsen, salgschef i Klaravik.

Brugt materiel frigør kapital

Maskiner, der står stille, binder både plads og kapital. Et salg kan derfor skabe værdi i begge ender af markedet: Sælgeren frigør kapital fra materiel, der ikke længere indgår i flåden, mens køberen får adgang til udstyr uden nødvendigvis at investere i fabriksnyt.

Det er især relevant for virksomheder, hvor behovet for bestemte maskintyper varierer med projekter, ordrebøger og sæson.

Samtidig handler brugtmarkedet om at udnytte de maskiner, der allerede er produceret. Hvor længe den enkelte lift kan forblive i drift, afhænger blandt andet af alder, stand, vedligeholdelse og anvendelse. Et ejerskifte behøver med andre ord ikke at være afslutningen på en maskines arbejdsliv.

“Det interessante ved brugtmarkedet er, at virksomhedernes behov er forskellige. Materiel, som bliver overflødigt ét sted, kan være præcis det, en anden virksomhed står og mangler her og nu”, tilføjer Alex Povlsen.

For liftene fra GSV kan næste stop derfor være alt fra håndværks- og entreprenørvirksomheder til industri og andre brancher med behov for arbejde i højden.


Om Klaravik

Klaravik er markedspladsen for maskiner, værktøj og køretøjer. Vi giver virksomheder og private mulighed for at købe brugte maskiner, værktøj og køretøjer nemt, sikkert og til den rigtige pris. Vores mål er at levere vindere på alle niveauer. For vores sælgende kunder arbejder vi tæt sammen med lokal forankring for en ansvarlig forretning. For vores købere er vi markedspladsen, der aldrig stopper, altid med nye relevante auktioner. Og for samfundet er vores bæredygtige genbrug med til at gøre miljøet lidt gladere. Win-win-win, ganske enkelt. Klaravik Sverige, Finland & Danmark har næste 300 ansatte, mere end 43 milioner website besøg og tusindvis af nye genstande sættes på auktion hver uge. I 2024 var Klaravik Groups omsætning 4,9 milliarder SEK.


Kontaktpersoner

Pernille Aabo
Marketing koordinator, Klaravik Danmark
Pernille Aabo
Salgschef; Klaravik Danmark
Alex Povlsen

Relaterede medier