Vi gør det igen. Om få dage mødes vi igen på tværs af landegrænser til årets Klaravik-konference. En begivenhed, som samler os om det, vi har til fælles - og giver ny energi til det, vi hver især gør til hverdag.
Glæden ved at være sammen, lære nyt og styrke fællesskabet er kernen i det hele. Her er et tilbageblik på, hvordan det tog form sidste år - og hvorfor det stadig giver genlyd.
Når man samler alle nordiske kollegaer til tre dage med både grin, læring og nye perspektiver, sker der noget særligt. Det gjorde der i den grad, da Klaravik i 2024 inviterede hele Klaravik-fællesskabet fra Danmark, Finland og Sverige til konference i smukke Båstad.
Allerede fra første dag blev rammen sat for det, der kendetegner Klaravik: fællesskab og energi. Deltagerne blev blandet i grupper og sendt ud på aktive, sjove opgaver, hvor samarbejde og uformel snak gik hånd i hånd. Aftenen bød på middag og karaoke – og endnu mere grin og nærvær.
Fredagen stod i det faglige fællesskabs tegn med inspirerende oplæg og engagerede workshops på tværs af landegrænser og fagområder. Der blev talt, lyttet og delt idéer – og nye relationer opstod. Og som det hører sig til, rundede vi dagen af med en stor fest, hvor dans, musik og holdånd fortsatte.
Når holdånd og oplevelser sætter sig fast.
Klaravik Danmarks salgsleder Peter Mousten var blandt deltagerne, og sætter ord på oplevelsen:
“Det var første gang, vi samlede hele Klaravik-fællesskabet fra Danmark, Sverige og Finland til én fælles konference, og det kunne mærkes!
Særligt teambuilding-konkurrencen lørdag var et højdepunkt for mig. Vi grinede, kæmpede og heppede på hinanden i de sammensatte teams, men også som ét samlet hold. Det her var Klaravik-ånden i sin reneste form.”
Konferencen i Båstad er et levende bevis på, hvad Klaravik-ånden er gjort af. Den handler ikke kun om at gøre hinanden bedre, men om at gøre det sammen. Om at værne om kollegaskabet, være Better Together - og turde drømme stort, sammen.
Klar til næste kapitel, denne gang i Stockholm.
Og ja, nu gør vi det selvfølgelig igen! På torsdag samler Klaravik alle medarbejdere i Stockholm til årets store højdepunkt – tre dage med fællesskab, videndeling og nye øjeblikke, der rækker langt ud over konferencen.
Klaravik er markedspladsen for maskiner, værktøj og køretøjer. Vi giver virksomheder og private mulighed for at købe brugte maskiner, værktøj og køretøjer nemt, sikkert og til den rigtige pris. Vores mål er at levere vindere på alle niveauer. For vores sælgende kunder arbejder vi tæt sammen med lokal forankring for en ansvarlig forretning. For vores købere er vi markedspladsen, der aldrig stopper, altid med nye relevante auktioner. Og for samfundet er vores bæredygtige genbrug med til at gøre miljøet lidt gladere. Win-win-win, ganske enkelt. Klaravik Sverige, Finland & Danmark har næste 300 ansatte, mere end 43 milioner website besøg og tusindvis af nye genstande sættes på auktion hver uge. I 2024 var Klaravik Groups omsætning 4,9 milliarder SEK.