2024-06-28 08:14Nyheder

Klaravik har markant vækst i antal nye registerede bydere i 2024

Klaravik er markedspladsen for maskiner, værktøj og køretøjer.Den cirkulære økonomi er blevet et centralt element i mange virksomheders strategi.

I årets første seks måneder har Klaravik oplevet en imponerende vækst i antallet af nye registrerede bydere, med en fordobling sammenlignet med andet halvår af 2023. Denne udvikling afspejler en bredere samfundstrend, hvor flere forbrugere og virksomheder vælger genbrug som en integreret del af deres købsmønstre og forretningsstrategier.

Der er mange penge at spare ved at handle genbrug, hvilket er en attraktiv faktor for mange købere. Men det er ikke kun de økonomiske fordele, der tiltrækker folk til genbrugsmarkedet. For mange er det en bevidst beslutning om at leve en mere bæredygtig livsstil. Genbrug bidrager til at reducere affald, spare ressourcer og mindske CO2-udledninger, hvilket er afgørende i en tid, hvor klimaforandringer og miljøproblemer udgør presserende udfordringer.

Cirkulær økonomi vinder frem.

Den cirkulære økonomi er blevet et centralt element i mange virksomheders strategi. Ved at implementere cirkulære forretningsmodeller kan virksomheder reducere deres miljøpåvirkning og samtidig skabe økonomisk værdi.

Klaraviks store øgning af registrerede bydere kan ses som et resultat af denne voksende trend. Forbrugernes og virksomhedernes øgede interesse i bæredygtighed og genbrug viser, at der er stor og voksende efterspørgsel efter løsninger, der fremmer en cirkulær økonomi.

CO2-besparelse ved køb og salgaf brugt i stedet for nyt.

For at øge bevidstheden om den potentielle CO2-besparelse ved at sælge og købe brugt, indførte Klaravik sidste år en CO2-beregner på en lang række af vores auktioner. Den tekniske udregning (som gennemføres med data fra Anthesis Group) beregner det gennemsnitlige materialeforbrug og CO2e-påvirkning, der kræves ved produktionen af en helt ny maskine/køretøj inden for den aktuelle kategori.

"Væksten i antallet af nye registrerede bydere på Klaravik viser tydeligt, at både forbrugere og virksomheder ser værdien i genbrug og bæredygtige løsninger. Det er ikke kun en økonomisk fordel at handle genbrug; det er også et skridt mod en mere bæredygtig fremtid. At vi har fordoblet antallet i første halvår af 2024 sammenlignet med andet halvår af 2023, sender et stærkt signal. Virksomhederne har i stigende grad fokus på cirkulær økonomi, og det er en udvikling, vi ser fortsætte i de kommende år. For at fremme bevidstheden om CO2-besparelser indførte vi sidste år en CO2-beregner i størstedelen af vores auktioner, der estimerer, hvor meget CO2 der spares ved at købe brugt," siger Esben Hyllested, administrerende direktør hos Klaravik Danmark.

Klaraviks fordobling af nye registerede bydere i første halvår af 2024 er et klart tegn på, at genbrug er på fremmarch. Det styrker også Klaraviks store fokus på cirkulær genbrug, hvilket hjælper store virksomheder med at opnå deres bæredygtighedsmål. Denne udvikling markerer et vigtigt skridt mod en mere bæredygtig fremtid, hvor økonomiske og miljømæssige hensyn går hånd i hånd.



Om Klaravik

Klaravik er markedspladsen for maskiner, værktøj og køretøjer. Vi giver virksomheder og private mulighed for at købe brugte maskiner, værktøj og køretøjer nemt, sikkert og til den rigtige pris. Vores mål er at levere vindere på alle niveauer. For vores sælgende kunder arbejder vi tæt sammen med lokal forankring for en ansvarlig forretning. For vores købere er vi markedspladsen, der aldrig stopper, altid med nye relevante auktioner. Og for samfundet er vores bæredygtige genbrug med til at gøre miljøet lidt gladere. Win-win-win, ganske enkelt. Klaravik Sverige & Danmark har omkring 250 ansatte, 400.000 registrerede bydere og tusindvis af nye genstande sættes på auktion hver uge. I 2022 var Klaraviks omsætning 3,5 milliarder SEK.


Kontaktpersoner

Esben Hyllested
CEO
Esben Hyllested
Pernille Aabo
Marketing Coordinator
Pernille Aabo