På Klaravik.dk er der netop nu mulighed for at byde på en helt særlig veteranbil. En klassiker fra efterkrigstiden, som også har haft en rolle på det store lærred.
Denne Ford Jailbar V8 truck fra 1946 var nemlig med i den ikoniske danske film Drengene fra Sankt Petri. Det giver bilen en unik kulturhistorisk værdi, der gør den ekstra interessant for både bilentusiaster, samlere og filmelskere.
Bilen har levet et langt og begivenhedsrigt liv. Den blev oprindeligt samlet på Fords fabrik i Danmark og har derfor både km/t i speedometeret og kilometertæller. Gennem årene har den haft flere funktioner, blandt andet som fangetransport. I 1990’erne blev den gennemgået og ombygget af tre dedikerede entusiaster. Alt blev skilt ad, restaureret og samlet igen, mens en erfaren autolakør stod for den omfattende lakering.
Under motorhjelmen ligger en V8 Flathead-motor, som kun har kørt omkring 10.000 km. Motoren stammer fra et amerikansk overskudslager i Frankrig efter 2. verdenskrig, hvor den havde ligget ubrugt og derfor var fabriksny. I alt blev syv af disse motorer købt hjem til Danmark, og i 1998 fik denne Jailbar én af dem monteret under restaureringen.
I dag viser bilen et samlet kilometertal på cirka 37.000 km, hvilket understreger, hvor nænsomt den har været brugt gennem årene.
Filmklassiker på hjul
Det mest særlige ved netop denne Ford Jailbar er dens medvirken i filmen Drengene fra Sankt Petri fra 1991. Filmen, instrueret af Søren Kragh-Jacobsen og skrevet af Bjarne Reuter, er en af de mest markante danske spillefilm om 2. verdenskrig.
Den skildrer en gruppe unge gymnasieelever, der danner en af Danmarks første sabotagegrupper, inspireret af den virkelige Churchill-klub, og balancerer elegant mellem drama, kærlighed og spænding. Drengene fra Sankt Petri blev hurtigt en klassiker i dansk filmhistorie og anses i dag som en ikonisk fortælling om besættelsen.
At denne Ford Jailbar har spillet en rolle i netop dén film, giver bilen en unik kulturhistorisk dimension, som rækker ud over det rent tekniske. For samlere og filmelskere er det en sjælden mulighed for at eje et stykke dansk kulturarv på hjul.
Arbejdshesten fra krigs- og efterkrigstiden
Ford’s såkaldte “Jailbar”-lastbiler blev produceret fra 1942 til 1947 og fik deres kælenavn på grund af den karakteristiske grill med lodrette tremmer, der mindede om tremmerne i et fængsel. Serien blev udviklet under 2. verdenskrig, hvor robuste og driftssikre køretøjer var i høj kurs, og de blev anvendt både civilt og militært.
I 1946, da produktionen for alvor tog fart igen efter krigen, var disse lastbiler kendt for deres V8-motorer, stærke chassis og fleksible opbygninger til mange forskellige formål – fra landbrug og håndværk til transport og beredskab.
I dag er en Ford Jailbar et sjældent syn på vejene og et eftertragtet samlerobjekt blandt entusiaster. Dens kombination af rå 40’er-design, mekanisk enkelhed og historiske betydning gør den til en bil, der skiller sig ud på ethvert veterantræf.
På auktion nu
En Ford Jailbar som denne, med både kulturarv og filmfortid, hører til sjældenhederne. Auktionen hos Klaravik giver muligheden for at sikre sig et køretøj, der forener historie, nostalgi og klassisk amerikansk V8-kraft.
Link til auktionen: https://klaravik.link/42yU9Yz
Klaravik er markedspladsen for maskiner, værktøj og køretøjer. Vi giver virksomheder og private mulighed for at købe brugte maskiner, værktøj og køretøjer nemt, sikkert og til den rigtige pris. Vores mål er at levere vindere på alle niveauer. For vores sælgende kunder arbejder vi tæt sammen med lokal forankring for en ansvarlig forretning. For vores købere er vi markedspladsen, der aldrig stopper, altid med nye relevante auktioner. Og for samfundet er vores bæredygtige genbrug med til at gøre miljøet lidt gladere. Win-win-win, ganske enkelt. Klaravik Sverige, Finland & Danmark har næste 300 ansatte, mere end 43 milioner website besøg og tusindvis af nye genstande sættes på auktion hver uge. I 2024 var Klaravik Groups omsætning 4,9 milliarder SEK.