Mens salget af nye traktorer falder markant i Danmark, bevæger markedet sig i stigende grad mod brugte maskiner. I 2025 steg salget af traktorer på auktionsplatformen Klaravik med 56 procent – et tegn på en strukturel ændring i landbrugets maskinindkøb.
Salget af brugte traktorer på onlineauktion vinder hastigt frem. I 2025 blev der solgt 550 traktorer på Klaravik, mod 353 året før. Det svarer til en stigning på 56 procent og markerer det højeste niveau siden platformens etablering (tabel).
Udviklingen falder sammen med et markant fald i salget af nye traktorer i Danmark. Ifølge registreringstal blev der i 2025 indregistreret 1.126 nye traktorer – et fald på 27 procent sammenlignet med året før. Forskydningen peger på, at flere landbrug og maskinstationer i stigende grad ser mod brugtmarkedet som alternativ.
– Flere professionelle købere vælger i dag brugte traktorer som et bevidst alternativ. Økonomi, leveringstid og bedre udnyttelse af eksisterende materiel spiller en stadig større rolle, siger Carsten Rysgaard, Direktør i Klaravik.
Ifølge Klaravik spænder efterspørgslen bredt. Både nyere traktorer med få driftstimer og ældre veterantraktorer finder købere. Den højeste slutpris i 2025 blev opnået af en New Holland T7.270 fra 2021, som blev solgt for 820.000 kroner. Det mest handlede mærke var Massey Ferguson, som stod for 82 handler i løbet af året.
– Det er ikke længere et nichefænomen. Brugte traktorer handles i dag af både store og mindre aktører i landbruget, og auktionsformen giver fuld gennemsigtighed i prisdannelsen, siger Carsten Rysgaard og fortsætter:
– Vi ser et marked, hvor brugte traktorer i stigende grad indgår som en naturlig del af landbrugets investeringsbeslutninger – særligt i perioder med tilbageholdenhed på nyindkøb.
Massey Ferguson: 82 stk.
John Deere: 55 stk.
New Holland: 51 stk.
1. New Holland T7.270: 820 000 DKK
2. Valtra S374 med flishugger og vogn: 614 920 DKK
3. Massey Ferguson 7724 Dyna-VT: 515 000 DKK
4. Massey Ferguson 6718S Dyna VT: 513 000 DKK
5. Claas Axion 950: 500 000 DKK
6. Case IH 150: 470 000 DKK
7. Fendt 516 Vario: 460 000 DKK
8. John Deere 8360R: 450 000 DKK
9. New Holland T7165S: 416 000 DKK
10. John Deere 6R185: 408 000 DKK
Klaravik er markedspladsen for maskiner, værktøj og køretøjer. Vi giver virksomheder og private mulighed for at købe brugte maskiner, værktøj og køretøjer nemt, sikkert og til den rigtige pris. Vores mål er at levere vindere på alle niveauer. For vores sælgende kunder arbejder vi tæt sammen med lokal forankring for en ansvarlig forretning. For vores købere er vi markedspladsen, der aldrig stopper, altid med nye relevante auktioner. Og for samfundet er vores bæredygtige genbrug med til at gøre miljøet lidt gladere. Win-win-win, ganske enkelt. Klaravik Sverige, Finland & Danmark har næste 300 ansatte, mere end 43 milioner website besøg og tusindvis af nye genstande sættes på auktion hver uge.